To tidligere artikler fra Berlingske Tidendes dækning af frikendelsen af Arthur Andersen i USA's Højesteret i sommeren 2005 kan i øvrigt læses her.
*************************
4. John
Andersens
kommentar til verdens mindste dementi
At de så i
deres dementi, som på journalistisk hedder Præcision, kom til at glemme at de
vist skulle beklage de fejlagtige oplysninger, det må nok henføres under den
kategori af journalistiske fejl, som kun aviser kan tillade sig. Og jeg kan slet
ikke forestille mig hvor lille en dementi af en dementi ville blive, så vi må
nok nøjes med det, der kom i:

Med venlig hilsen
John
*************************
3. Jesper Thobo Carlsens mail til John Andersen
Fra:
Jesper Thobo-Carlsen [mailto:thobo-carlsen@hotmail.com]
Sendt: 2. februar 2006 15:42
Til: aa32@aa32.dk
Cc: fim@berlingske.dk; birt@berlingske.dk
Kære John
Andersen,
Tak for
din nye mail. Jeg har lavet flere søgninger og jeg fandt en henvisning til en
afgørelse i december, hvor retten accepterede David Duncans tilbagetrækning af
sin tilståelse. Så du har ret. Sagen er tilsyneladende endeligt afgjort. Dine
klager over min omtale af makuleringen af dokumenter i AA og højesterets omstødning
af dommen har jeg adresseret. Jeg føler det står rimeligt og dækkende i
avisen, og jeg vil ikke foretage mig yderligere. Derfor vil jeg anbefale følgende
præcisering til avisen.
"Berlingske
Tidende skrev mandag, at revisionsfirmaet Arthur Andersen gik
De to fejl
er to for mange, og jeg takker dig for din interesse og indsats.
Venlig
hilsen
Jesper
Thobo-Carlsen
Business Reporter for Berlingske Tidende
Emne: Retsopgør med de allerede fordømte - dementi udbedes vedr. Arthur
Andersen
Den i øvrigt meget velskrevne artikel
indeholder 2 afsnit om AA, som er faktuelt forkerte på væsentlige punkter,
og som må være skrevet enten mod bedre vidende eller uden tilstrækkelig
journalistisk grundighed. De 2 afsnit gengives her, taget ud af sammenhængen
i øvrigt:
Revisionsfirmaet Arthur Andersen havde til opgave
at kontrollere Enrons bogholderi, men makulerede tonsvis af papirer før
myndighederne kunne få fingre i dem. Arthur Andersen blev i en tidligere
retssag dømt og gik siden i bankerot.
Samme år omgjorde Højesteret også dommen over
Arthur Andersen med henvisning til svage juryanvisninger. Det fik den
ansvarlige partner i Arthur Andersen, David Duncan, der ellers havde tilstået,
til at fortryde og forsøge at trække sin tilståelse tilbage. Den sag er
ikke afgjort.
Når jeg skriver ”mod bedre vidende” er
det blandt andet fordi jeg tidligere har forsøgt at få jeres avis
interesseret i problemstillingen set med AAs øjne, og det lykkedes, som det
fremgår af den nedenfor gengivne mail fra Bente Bundgaard.
Og når jeg skriver faktuelt forkert, så
kan jeg anføre følgende, som jeg meget gerne hører jeres kommentarer til:
1.
" men
makulerede tonsvis af papirer før myndighederne kunne få fingre i dem.”
På det tidspunkt der blev makuleret, var der
ingen myndighed, der forsøgte at få fat i papirerne (som i øvrigt mest
bestod af udkast til skrivelser mv, som forefindes i færdig form). Og over 90
% af det makulerede er siden genskabt. Og så vidt vides mangler ingen afgørende
dokumenter.
2.
”
og gik siden i bankerot.”
Jeg vil gerne have dokumenteret hvorfra I har
oplysningen om bankerot, som ifølge Gyldendals Dansk Fremmedordbog betyder
”fallit; ruineret”
Mine oplysninger er, at AA i USA stadigt
eksisterer (om end som en afviklingsforretning, der udbetaler resterende beløb
til de mange ufrivilligt ramte pensionerede og tidligere AA partnere) , at
alle medarbejdere og kreditorer er betalt og at de eneste (mange) der har
mistet penge, er partnerne i AA. Men det er korrekt, at AA efter den
(forkerte) dom ikke længere kunne overleve som (det eneste globale
integrerede) revisionsfirma på verdensplan.
3.
”svage
juryanvisninger”
Realiteten er, at juryanvisningerne var forkerte
– ikke svage, men tvært imod stærkt forkastelige. Hvilket jo medførte at
dommen senere (da AA var ophørt med at drive virksomhed) blev omstødt.
4.
” Den sag er ikke
afgjort.”
Ikke korrekt. Justitsministeriet (DOJ –
Department of Justice) har afgjort, at de ikke vil forfølge sagen mod AA –
og formentlig heller ikke mod David Duncan, som under hele sagen har gjort
hvad han kunne for at hjælpe anklagemyndigheden.
Jeg fremsender gerne (igen) Mary Morrisons lange
udredning (som løbende opdateres med faktuelle oplysninger fra retssager mv.)
om de faktiske omstændigheder omkring justitsmordet på Arthur Andersen. Hun
har holdt mange indlæg om sagen, herunder på Handelshøjskolen i København
sidste forår. Så jeg håber at Berlingske Tidende og andre aviser får ryddet
op i deres arkiver, så vi ikke fremover skal læse stærkt fejlagtige
oplysninger om verdens bedste revisionsfirma, Arthur Andersen.
Med venlig hilsen
John Andersen
Statsautoriseret revisor med deponeret
beskikkelse
Ansat i Arthur Andersen Danmark 1965 -
2000. Partner fra 1975.
Åfaldet 32
2730 Herlev
tlf 44 98 91 11
*************************
Retsopgør med de allerede fordømte
Af Jesper
Thobo-Carlsen
Amerikanerne har forlængst fordømt Enron-cheferne, men nu begynder
retssagen om deres ansvar for det unge århundredes største erhvervsskandale.
Og juridisk er intet givet på forhånd.
Det er folk ligesom Angelique Chappel, som
de to Enron-chefer forgæves prøver at undgå. Den 33-årige mor til to ikke
bare fulgte Enron-skandalen på TV, som resten af USA. Hun ikke bare læste i
aviserne om svindlen, der sendte rystelser ind i Det Hvide Hus og ud over den
globale forretningsverden.
Den tidligere Enron-sekretær mistede sit
job, sin pension og sin sundhedsforsikring, da energigiganten med 5.000
ansatte gik under med et brag i 2001. I dag godt fire år efter ryster hende
stemme stadig af vrede, når hun taler om Enron-bosserne.
»Vi lever fra den ene lønningspose til
den næste, mens de bruger millioner af dollar på deres advokater,« siger
hun til avisen the New York Times.
Retsagen mod Enrons nummer ét og to -
Kenneth Lay og Jeffrey Skilling - begynder i dag, og de to kæmper til det
sidste for at få flyttet sagen fra Enrons og Angelina Chappels by, Houston, i
Texas. De mener ikke, at de kan få en retfærdig rettergang blandt fjendtlige
jurymedlemmer.
Det store hold af forsvarsadvokater har
fremlagt udtalelser fra potentielle jurymedlemmer, der i spørgeskemaer her
beskrevet Jeffrey Skilling som »djævelen« og »en klasseforbryder«, der »ville
lyve for sin mor, hvis det gavnede hans sag«, mens Kenneth Lay er »den største
løgnagtige forbryder af alle«. Sammen er de »skyldige som ind i helvede,«
skrev én.
Dommeren har afvist deres krav.
National forargelse
Retssagen i Texas er kulminationen på de
seneste års største amerikanske erhvervsskandale, der begyndte at rulle, da
en journalist i 2001 fik færten af Enrons oppustede regnskaber. Med fiktive
handler og kreative posteringer var det lykkedes Enron i årevis at skjule
enorme underskud for investorer og for offentligheden og fremstå som en mønstervirksomhed.
Choket over den hule økonomi i USAs
syvendestørste virksomhed blev til en national forargelse, da det lidt efter
lidt stod klart med hvilken arrogance, der blev handlet i USAs absolutte
erhvervselite. Som om etik og regler simpelthen ikke fandt anvendelse på dem.
Revisionsfirmaet Arthur Andersen havde til
opgave at kontrollere Enrons bogholderi, men makulerede tonsvis af papirer før
myndighederne kunne få fingre i dem. Arthur Andersen blev i en tidligere
retssag dømt og gik siden i bankerot.
Fire ansatte fra investeringsbanken Merril
Lynch og en medarbejder fra Enron er blevet dømt for at have camoufleret et lån
som et salg af værdier i Nigeria i Afrika. Andre investeringsbanker som JP
Morgan og Citigroup har måtte betale to milliarder kroner i erstatning.
Båndoptagelser af Enron-ansatte, der fortæller,
hvordan de manipulerede med strømforsyningen under blackouts i Californien
for at jage prisen i vejret, er blevet afvist af retten, fordi de ikke er
relevante for retssagen. Andre Enronansatte har erkendt at have beriget sig
selv på firmaet og aktionærernes regning.
Lay: Ikke noget at komme efter
I den amerikanske offentlighed er Kenneth
Lay og Jeffrey Skilling forlængst dømt som det nye århundredes mest lysende
fupmagere.
Præsident George W. Bush blev belastet af
skandalen, fordi Kenneth Lay var en nær ven af hans far og gav et stort økonomisk
tilskud til Bushs første præsidentvalgkamp, men præsidenten har efterfølgende
fået vedtaget et sæt skrappe regler for virksomheders revision. Men endnu
mangler USA de endelige svar på, hvad der egentlig var lovligt og ulovligt,
og hvem der egentlig vidste hvad i Enron-sagen.
De to topchefer erklærer sig
ikke-skyldige i anklagerne om svindel og sammensværgelse - samt i Skillings
tilfælde også anklager om insiderhandel og om at have givet forkerte
forkerte oplysninger til auditører.
Kenneth Lay har offentligt ridset
forsvarets strategi op:
Enron var ikke præget af korruption, og
mange af de kritiserede handler og partnerskaber i anklageskriftet var i
virkeligheden fuldt lovlige. Kenneth Lay har givet enkelte medarbejdere - med
tidligere finansdirektør Andrew Fastow i spidsen - skylden for åbenlyse
ulovligheder, der skal være foregået bag hans ryg.
Strategien kan virke vanskelig. Der er
trods alt 16 tidligere Enron-ledere, der har erklæret sig skyldige i
forbrydelser som svindel, insiderhandel og sammensværgelse. Heriblandt Andrew
Fastow og lige efter jul slog den forhenværende chef for revisionen, Richard
Causey, også en handel af med anklagemyndigheden. Han indvilgede i at
samarbejde, mod at få nedsat straf.
Men omvendt har anklagemyndigheden ikke
haft samme succes i retten. Tre af fem anklagede blev delvist frikendt sidste
år i en teknisk kompliceret sag om revisionen i Enrons bredbåndsafdeling.
Samme år omgjorde Højesteret også
dommen over Arthur Andersen med henvisning til svage juryanvisninger. Det fik
den ansvarlige partner i Arthur Andersen, David Duncan, der ellers havde tilstået,
til at fortryde og forsøge at trække sin tilståelse tilbage. Den sag er
ikke afgjort.
Krummer tæer over Lay
At dømme ud fra den seneste vidneliste er
anklagemyndigheden blevet mindre fokuseret på den angiveligt ulovlige
revisionspraksis og mere fokuseret på vildledende informationer over for
investorer. 17 vidner med relevans for revisionen er droppet.
65 vidner - heriblandt energihandlere og
journalister - er tilbage. Listen inkluderer nøglevidnet Andrew Fastow, men
ikke Richard Causey. Ifølge Jeffrey Skillings advokat, Daniel Petrocelli,
skyldes det, at anklagemyndigheden er ved at opdage, at den ikke har en god
sag angående Enrons revisionspraksis. Men det kan også være fordi,
anklagemyndigheden er ved at gøre sagen mere enkel for en jury uden speciel
indsigt i regnskabsregler, påpeger eksperter over for New York Times.
»Regeringen prøver altid at bevise løgn,
snyd og tyveri i sager om økonomisk svindel,« siger advokaten Thomas
Hagemane.
Den vigtige sag, der vil vise om
befolkningens følelse af anstændighed løber nogenlunde parallelt med
juraen, kan ende som ord mod ord, mener mange analytikere. Hvem tror juryen på?
For anklagemyndigheden bliver det derfor
vigtigt at bevare den offentlige opbakning. Her er folk som Angelique Chappel
et godt udgangspunkt: »Ken Lay burde have kendt hver en krog i det selskab.
Jeg krummer tæer, når jeg ser hans billede,« forklarer hun.
tilbage til forsiden
back to the front page