AA Legacy

Februar 2006
Et dementi

Journalister begår aldrig fejl – mener de selv

Gennem en ihærdig indsats er det lykkedes John Andersen at få knebet noget der ligner verdens mindste dementi ud af Berlingske Tidende.

Allerede i foråret 2002 stod det klart at det ville blive svært at få Andersens eftermæle til at stå ligeså flot og stolt som det fortjener.  Store firmaer kan forsvare sig; firmaer der lever kan forsvare sig. Når man hverken er stor eller levende får usandheder gode chancer for at florere. Desværre har mange journalister den (u-)vane at bruge andre medier som kilde/ inspiration til deres egne  artikler. På den måde bliver en usandhed ofte gentaget så mange gange at den til sidst står som sandheden. Da journalister modsat almindelige mennesker har en grundfæstet tro på at det der står i aviser er rigtig, er de ofte særdeles svære at få overbevist om at deres ” pålidelige kilde” (= den forrige ligeså forkerte artikel) er forkert.

For nylig er sagen mod Enrons øverste ledelse gået i gang. I den anledning har flere  danske medier gravet i de gamle artikler og dermed fremsat udsagn som er direkte forkerte. Dette gælder således også en artikel som blev skrevet af “Business reporter ” Jesper Thobo Carlsen og bragt i  Berlingske Tidende i Januar 2006.

John Andersen tog fat i avisen og kæmpede en brav kamp for at få rettet fejlene. Det lykkedes halvt. Med Danmarks rekord i hvordan en avis skriver den mindste dementi, og  hvordan man glemmer at sige undskyld.

John skal have tak for indsatsen. Vi håber John vedbliver med at  holde et vågent øje med  de danske medier, og  sætter ind hver gang der skrives noget forkert. Kun på den måde sikres Andersen’ s eftermæle.

Denne side læses bedst nedefra ( ligesom man gør det med en lang e-mail streng). Læst nedefra kommer først 1) Berlingske Tidendes artikel fra Januar 2006(i rammen “Retsopgør med de allerede dømte”),dernæst  følger 2) John Andersens e-mail til journalisten med anholdelse af fire konkrete forhold i artiklen, dernæst 3) journalistens e-mail til John der giver John medhold  i to af forholdene og skriver oplæg til dementi inklusiv en beklagelse og endelig bringes 4) Johns presseservice hvor det der nu kaldes “Præcisering”  ( ikke længere ” dementi”  og nu UDEN beklagelse) vises samt Johns afsluttende kommentar.

Det skal lige tilføjes at journalistens e-mail først kom efter en længere dialog mellem ham og John. I spares for alle mellemresultaterne, men denne oplysning fuldender billedet af hvordan det er at påtage sig kampen om at få sandheden frem.

To tidligere artikler fra Berlingske Tidendes dækning af frikendelsen af Arthur Andersen i USA’s Højesteret i sommeren 2005 kan i øvrigt findes her

4. John Andersens kommentar til verdens mindste dementi

At de så i deres dementi, som på journalistisk hedder Præcision, kom til at glemme at de vist skulle beklage de fejlagtige oplysninger, det må nok henføres under den kategori af journalistiske fejl, som kun aviser kan tillade sig. Og jeg kan slet ikke forestille mig hvor lille en dementi af en dementi ville blive, så vi må nok nøjes med det, der kom i: Med venlig hilsen, John

3. Jesper Thobo Carlsens mail til John Andersen

Fra: Jesper Thobo-Carlsen [mailto:thobo-carlsen@hotmail.com]
Sendt: 2. februar 2006 15:42
Til: aa32@aa32.dk
Cc: fim@berlingske.dkbirt@berlingske.dk

Kære John Andersen,

Tak for din nye mail. Jeg har lavet flere søgninger og jeg fandt en henvisning til en afgørelse i december, hvor retten accepterede David Duncans tilbagetrækning af sin tilståelse. Så du har ret. Sagen er tilsyneladende endeligt afgjort. Dine klager over min omtale af makuleringen af dokumenter i AA og højesterets omstødning af dommen har jeg adresseret. Jeg føler det står rimeligt og dækkende i avisen, og jeg vil ikke foretage mig yderligere. Derfor vil jeg anbefale følgende præcisering til avisen.

“Berlingske Tidende skrev mandag, at revisionsfirmaet Arthur Andersen gik bankerot. Arthur Andersen måtte aflevere sin licens i USA, efter at været blevet dømt i sagen om Enron, men gik ikke bankerot. I omtale af revisor David Duncans tilbagetrukne tilståelse fremgik det, at den sag endnu ikke er afgjort. Hans tilbagetrækning blev accepteret af retten i december. Berlingske Tidende beklager”.

De to fejl er to for mange, og jeg takker dig for din interesse og indsats.

Venlig hilsen

Jesper Thobo-Carlsen

Business Reporter for Berlingske Tidende

2. John Andersen’s e-mail til Berlingske Tidende

Emne: Retsopgør med de allerede fordømte – dementi udbedes vedr. Arthur Andersen

Den i øvrigt meget velskrevne artikel indeholder 2 afsnit om AA, som er faktuelt forkerte på væsentlige punkter, og som må være skrevet enten mod bedre vidende eller uden tilstrækkelig journalistisk grundighed. De 2 afsnit gengives her, taget ud af sammenhængen i øvrigt:

Revisionsfirmaet Arthur Andersen havde til opgave at kontrollere Enrons bogholderi, men makulerede tonsvis af papirer før myndighederne kunne få fingre i dem. Arthur Andersen blev i en tidligere retssag dømt og gik siden i bankerot.

Samme år omgjorde Højesteret også dommen over Arthur Andersen med henvisning til svage juryanvisninger. Det fik den ansvarlige partner i Arthur Andersen, David Duncan, der ellers havde tilstået, til at fortryde og forsøge at trække sin tilståelse tilbage. Den sag er ikke afgjort.

Når jeg skriver ”mod bedre vidende” er det blandt andet fordi jeg tidligere har forsøgt at få jeres avis interesseret i problemstillingen set med AAs øjne, og det lykkedes, som det fremgår af den nedenfor gengivne mail fra Bente Bundgaard.

Og når jeg skriver faktuelt forkert, så kan jeg anføre følgende, som jeg meget gerne hører jeres kommentarer til:

  1. ” men makulerede tonsvis af papirer før myndighederne kunne få fingre i dem.
    På det tidspunkt der blev makuleret, var der ingen myndighed, der forsøgte at få fat i papirerne (som i øvrigt mest bestod af udkast til skrivelser mv, som forefindes i færdig form). Og over 90 % af det makulerede er siden genskabt. Og så vidt vides mangler ingen afgørende dokumenter.
  2.  og gik siden i bankerot.
    Jeg vil gerne have dokumenteret hvorfra I har oplysningen om bankerot, som ifølge Gyldendals Dansk Fremmedordbog betyder ”fallit; ruineret”
    Mine oplysninger er, at AA i USA stadigt eksisterer (om end som en afviklingsforretning, der udbetaler resterende beløb til de mange ufrivilligt ramte pensionerede og tidligere AA partnere) , at alle medarbejdere og kreditorer er betalt og at de eneste (mange) der har mistet penge, er partnerne i AA. Men det er korrekt, at AA efter den (forkerte) dom ikke længere kunne overleve som (det eneste globale integrerede) revisionsfirma på verdensplan.
  3. svage juryanvisninger
    Realiteten er, at juryanvisningerne var forkerte – ikke svage, men tvært imod stærkt forkastelige. Hvilket jo medførte at dommen senere (da AA var ophørt med at drive virksomhed) blev omstødt.
  4. Den sag er ikke afgjort.
    Ikke korrekt. Justitsministeriet (DOJ – Department of Justice) har afgjort, at de ikke vil forfølge sagen mod AA – og formentlig heller ikke mod David Duncan, som under hele sagen har gjort hvad han kunne for at hjælpe anklagemyndigheden.

Jeg fremsender gerne (igen) Mary Morrisons lange udredning (som løbende opdateres med faktuelle oplysninger fra retssager mv.) om de faktiske omstændigheder omkring justitsmordet på Arthur Andersen. Hun har holdt mange indlæg om sagen, herunder på Handelshøjskolen i København sidste forår. Så jeg håber at Berlingske Tidende og andre aviser får ryddet op i deres arkiver, så vi ikke fremover skal læse stærkt fejlagtige oplysninger om verdens bedste revisionsfirma, Arthur Andersen.

Med venlig hilsen

John Andersen

Statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse

Ansat i Arthur Andersen Danmark 1965 – 2000. Partner fra 1975.

Åfaldet 32
2730 Herlev
tlf 44 98 91 11

1. Artikel fra Berlingske Tidende

Retsopgør med de allerede fordømte
Af Jesper Thobo-Carlsen

Amerikanerne har forlængst fordømt Enron-cheferne, men nu begynder retssagen om deres ansvar for det unge århundredes største erhvervsskandale. Og juridisk er intet givet på forhånd.

Det er folk ligesom Angelique Chappel, som de to Enron-chefer forgæves prøver at undgå. Den 33-årige mor til to ikke bare fulgte Enron-skandalen på TV, som resten af USA. Hun ikke bare læste i aviserne om svindlen, der sendte rystelser ind i Det Hvide Hus og ud over den globale forretningsverden.

Den tidligere Enron-sekretær mistede sit job, sin pension og sin sundhedsforsikring, da energigiganten med 5.000 ansatte gik under med et brag i 2001. I dag godt fire år efter ryster hende stemme stadig af vrede, når hun taler om Enron-bosserne.

»Vi lever fra den ene lønningspose til den næste, mens de bruger millioner af dollar på deres advokater,« siger hun til avisen the New York Times.

Retsagen mod Enrons nummer ét og to – Kenneth Lay og Jeffrey Skilling – begynder i dag, og de to kæmper til det sidste for at få flyttet sagen fra Enrons og Angelina Chappels by, Houston, i Texas. De mener ikke, at de kan få en retfærdig rettergang blandt fjendtlige jurymedlemmer.

Det store hold af forsvarsadvokater har fremlagt udtalelser fra potentielle jurymedlemmer, der i spørgeskemaer her beskrevet Jeffrey Skilling som »djævelen« og »en klasseforbryder«, der »ville lyve for sin mor, hvis det gavnede hans sag«, mens Kenneth Lay er »den største løgnagtige forbryder af alle«. Sammen er de »skyldige som ind i helvede,« skrev én.

Dommeren har afvist deres krav.

National forargelse

Retssagen i Texas er kulminationen på de seneste års største amerikanske erhvervsskandale, der begyndte at rulle, da en journalist i 2001 fik færten af Enrons oppustede regnskaber. Med fiktive handler og kreative posteringer var det lykkedes Enron i årevis at skjule enorme underskud for investorer og for offentligheden og fremstå som en mønstervirksomhed.

Choket over den hule økonomi i USAs syvendestørste virksomhed blev til en national forargelse, da det lidt efter lidt stod klart med hvilken arrogance, der blev handlet i USAs absolutte erhvervselite. Som om etik og regler simpelthen ikke fandt anvendelse på dem.

Revisionsfirmaet Arthur Andersen havde til opgave at kontrollere Enrons bogholderi, men makulerede tonsvis af papirer før myndighederne kunne få fingre i dem. Arthur Andersen blev i en tidligere retssag dømt og gik siden i bankerot.

Fire ansatte fra investeringsbanken Merril Lynch og en medarbejder fra Enron er blevet dømt for at have camoufleret et lån som et salg af værdier i Nigeria i Afrika. Andre investeringsbanker som JP Morgan og Citigroup har måtte betale to milliarder kroner i erstatning.

Båndoptagelser af Enron-ansatte, der fortæller, hvordan de manipulerede med strømforsyningen under blackouts i Californien for at jage prisen i vejret, er blevet afvist af retten, fordi de ikke er relevante for retssagen. Andre Enronansatte har erkendt at have beriget sig selv på firmaet og aktionærernes regning.

Lay: Ikke noget at komme efter

I den amerikanske offentlighed er Kenneth Lay og Jeffrey Skilling forlængst dømt som det nye århundredes mest lysende fupmagere.

Præsident George W. Bush blev belastet af skandalen, fordi Kenneth Lay var en nær ven af hans far og gav et stort økonomisk tilskud til Bushs første præsidentvalgkamp, men præsidenten har efterfølgende fået vedtaget et sæt skrappe regler for virksomheders revision. Men endnu mangler USA de endelige svar på, hvad der egentlig var lovligt og ulovligt, og hvem der egentlig vidste hvad i Enron-sagen.

De to topchefer erklærer sig ikke-skyldige i anklagerne om svindel og sammensværgelse – samt i Skillings tilfælde også anklager om insiderhandel og om at have givet forkerte forkerte oplysninger til auditører.

Kenneth Lay har offentligt ridset forsvarets strategi op:

Enron var ikke præget af korruption, og mange af de kritiserede handler og partnerskaber i anklageskriftet var i virkeligheden fuldt lovlige. Kenneth Lay har givet enkelte medarbejdere – med tidligere finansdirektør Andrew Fastow i spidsen – skylden for åbenlyse ulovligheder, der skal være foregået bag hans ryg.

Strategien kan virke vanskelig. Der er trods alt 16 tidligere Enron-ledere, der har erklæret sig skyldige i forbrydelser som svindel, insiderhandel og sammensværgelse. Heriblandt Andrew Fastow og lige efter jul slog den forhenværende chef for revisionen, Richard Causey, også en handel af med anklagemyndigheden. Han indvilgede i at samarbejde, mod at få nedsat straf.

Men omvendt har anklagemyndigheden ikke haft samme succes i retten. Tre af fem anklagede blev delvist frikendt sidste år i en teknisk kompliceret sag om revisionen i Enrons bredbåndsafdeling.

Samme år omgjorde Højesteret også dommen over Arthur Andersen med henvisning til svage juryanvisninger. Det fik den ansvarlige partner i Arthur Andersen, David Duncan, der ellers havde tilstået, til at fortryde og forsøge at trække sin tilståelse tilbage. Den sag er ikke afgjort.

Krummer tæer over Lay

At dømme ud fra den seneste vidneliste er anklagemyndigheden blevet mindre fokuseret på den angiveligt ulovlige revisionspraksis og mere fokuseret på vildledende informationer over for investorer. 17 vidner med relevans for revisionen er droppet.

65 vidner – heriblandt energihandlere og journalister – er tilbage. Listen inkluderer nøglevidnet Andrew Fastow, men ikke Richard Causey. Ifølge Jeffrey Skillings advokat, Daniel Petrocelli, skyldes det, at anklagemyndigheden er ved at opdage, at den ikke har en god sag angående Enrons revisionspraksis. Men det kan også være fordi, anklagemyndigheden er ved at gøre sagen mere enkel for en jury uden speciel indsigt i regnskabsregler, påpeger eksperter over for New York Times.

»Regeringen prøver altid at bevise løgn, snyd og tyveri i sager om økonomisk svindel,« siger advokaten Thomas Hagemane.

Den vigtige sag, der vil vise om befolkningens følelse af anstændighed løber nogenlunde parallelt med juraen, kan ende som ord mod ord, mener mange analytikere. Hvem tror juryen på?

For anklagemyndigheden bliver det derfor vigtigt at bevare den offentlige opbakning. Her er folk som Angelique Chappel et godt udgangspunkt: »Ken Lay burde have kendt hver en krog i det selskab. Jeg krummer tæer, når jeg ser hans billede,« forklarer hun.

Læs også:

HOOF PRINTS OF THE MAVERICK

Indlæg fra Robert F. Kelley, redaktør på XAAAC.COM